onsdag den 5. september 2007

Træningsstævner!

Jeg har allerede nu deltaget i tre opvarmningsstævner med herre holdet fra ASV, og jeg vil her give jer et kort resume af hvert af stævnerne og også informere jer lidt om resultaterne og om hvordan mine ASV spiller gjorde det!

Super Brugsen Cup i Spentrup
Stævnet er næsten allerede ved at være en tradition den sidste weekend i august, og igen i år blev stævnet brugt som mit holds første kampe med alt hvad der følger med når det er de første kampe. I de indledende kampe skulle vi møde HU 17, SKF/Ikast og HU19 vi slog både HU17 og SKF/Ikast men tabte den sidste pulje kamp til HU19 med 2-3, SKF/Ikast påstår sikkert stadig den dag i dag at det var med vilje jeg tabte den kamp for at få HU19 holdet med i semifinalen, men dem som påstår det, kender mig ikke ret godt, jeg hader at tabe. Men vi kvalificere os til semifinalerne hvor vi mødte Midtfyns VK mens HU19 skulle op mod Aalborg HIK, HU19 tabte mens vi vandt 3-0 for senere at tabe finalen 0-3 til HIK.

Alt i alt et godt stævne vor vi fik alle spillerne i gang og de fik næsten alle sammen spillet lige meget hvilket var et af mine mål med deltagelsen.

Tindbæk Cup
Claus vil helt sikkert påstå at stævnet har en lang tradition, og det har stævnet sikkert også, men det er kun anden gang jeg deltager, og denne gang gav det jo lidt sig selv da vi jo ar ”hjemmehold” vi fik besøg af Aalborg HIK og Midtfyns og vi havde på forhånd den aftale at der i elle tre kampe skulle spilles fem sæt så alle hold fik 10 sæt. Resultaterne, Midtfyns – ASV 2-3 Midtfyns – HIK 1-4 HIK – ASV 4-1 altså sluttede Tindbæk cup med HIK som vinder, ASV son nr. 2 og Midtfyns som nr. 3

Marienlyst Cup
Dagen efter Tindbæk cup havde vi sagt ja til at deltage i Marienlyst. Vi skulle spille første kamp hvilket betød at vi måtte afsted fra Århus allerede kl. 07:00 Første kamp var også semifinalen hvor vi mødte Thomson River Universitet fra Canada vi overraskede nok lidt og ikke mindst os selv (så tidligt på dagen) og vandt kampen 3-2 efter en kamp hvor specielt kanterne gjorde det rigtig godt og specielt Michal havde en god dag og lavede utrolig mange point direkte på serven. I den anden semifinale slog Marienlyst SK Århus 3-1. og i kampen om 3-4 pladsen slog Canadierne SK 3-0 og vi tabte for tredje stævne i træk finalen, denne gang 0-3 til Marienlyst som virkelige bliver svære at stoppe i den kommende sæson.

Den kommende weekend skal vi holde lidt fri, for så i næste uge at spille to træningskampe mod Middelfart og SK Århus som optakt til Elite stævnet i Middelfart næste weekend. Hvor følgende hold deltager Marienlyst, SK Århus, Gentofte, Ålborg HIK, Middelfart og selvfølgelig os selv ASV og fra det store udland deltager Hylte (S), Orkeljunga (S), Randaberg (N) Lycurus Groningen fra Holland, så det bliver rigtig sjovt.

Men denne turnering skal jeg nok holde jer orienteret om, hvis ikke der sker andre sjove ting før, så høre i fra mig der...

Ingen kommentarer: